Hvad sker der, når lossepladserne er fulde?

Hvad hvis jeg fortalte dig, at den gennemsnitlige person smider 27 pund mad ud hver måned? Det er meget madspild, og endnu vigtigere, det er en hel masse spildte ressourcer. Mad udgør omkring halvdelen af den samlede affaldsmængde på lossepladserne. Det betyder, at vi med tiden fylder vores lossepladser hurtigere end nogensinde før, fordi vi ikke genbruger eller komposterer nær nok affald.

Med den voksende befolkning er det ikke overraskende, at mængden af affald stiger. Der er ca. 8 milliarder mennesker på jorden. Kan du forestille dig, hvor meget affald hver person genererer hver dag? Når man tænker over det, er det masser af affald at tage hensyn til!

Vi smider vores affald udenfor, når skraldespandene indenfor er fulde. Dagligt tømmer skraldemanden vores og naboens skraldespande. Hvad sker der så, når det er ude af vores synsfelt? Det er ikke længere vores problem, men skraldemandens, ikke sandt? Når hans hold har sorteret alt og adskilt de genanvendelige materialer, kommer en stor lastbil forbi en gang imellem for at transportere denne samling til den nærmeste losseplads.

Dette var et problem, som man ikke havde forudset for flere hundrede år siden. Affald blev grundlæggende smidt i små bunker eller områder, der var kendt som lossepladser. Vi vidste ikke, at det ville blive et stort problem. Som tiden går, er denne praksis blevet misbilliget, fordi flere mennesker er blevet opmærksomme på de negative virkninger, den har på miljøet. Gårsdagens problem er blevet den nuværende og fremtidige generations problem at løse.

Dump vs. losseplads

Hvad er forskellen på en losseplads og en losseplads? Det er det samme, ikke sandt? Nej, det er forkert. De fleste gange vil folk forbinde en losseplads med en losseplads eller omvendt. I modsætning til lossepladser er lossepladser løsninger i sidste øjeblik, der skabes ved at grave et stort hul under jorden. Her smides affaldet stort set. Denne uplanlagte og uregulerede handling er ikke kun farlig, men også yderst skadelig for miljøet.

En losseplads er omhyggeligt konstrueret af eksperter, som sikrer, at affaldet ikke påvirker miljøet omkring den. Det betyder, at det ikke kan komme i kontakt med den omgivende luft, grundvand eller regn. For at gøre dette anbringes en foring af ler eller plastik oven på den jord, der skal bruges som losseplads. 

Dele af et deponeringsanlæg

1. Bundbeklædning: 

Før der sker noget, skal et udvalgt stykke jord, der skal omdannes til en losseplads, opfylde miljøreglerne. Som tidligere nævnt skal der anbringes en tyk bundbeklædning af komprimeret ler og/eller plast. Materialet skal være holdbart og modstandsdygtigt over for punktering. Lossepladsens sider forsegles med en geotekstilmåtte for at give ekstra beskyttelse. Dens eneste formål er, at nedgravet affald skal undgå direkte kontakt med den omgivende jord og grundvandet. 

2. Rør til opsamling af perkolat: 

Derudover har du denne særlige type rør, som trænger gennem ler, plastforing, geotekstilmåtte og grus. Regnvand, der opsamles i deponeringsanlægget og udskilles fra affaldet, efterhånden som det nedbrydes, kaldes perkolat. Det passerer gennem røret og kommer ud gennem en perkolatdam. Det består for det meste af forurenende stoffer og skadelig "affaldssaft". 

3: Nye og gamle celler: 

Efter drænlaget og jordlaget har du nye og gamle celler. Dette er det største og tungeste lag på en losseplads, fordi det fylder så meget. I nogle film har du måske set tunge maskiner, der komprimerer skrammelmateriale (som f.eks. en gammel bil) til en miniatureudgave. Det er præcis, hvad der foregår, undtagen med affald. Makuleret affald bliver komprimeret, organiseret og deponeret i disse kompakte rum. 

4: Dække/kappe: 

Når dette er gjort, lægges der et dæksel eller en hætte bestående af komprimeret jord eller et dæksel ovenpå. Dets hovedformål er at forsegle lossepladsens top og reducere uønsket lugt. Det fungerer som en ekstra barriere mod tilbageværende skadedyr som f.eks. fugle og skadedyr. Når forseglingen er afsluttet, lægges der et permanent lag bestående af polyethylenplast, komprimeret jord og muldjord. Dette er til stor gavn for vores miljø, fordi det fremmer vegetationen og forhindrer erosion.

Almindelige spørgsmål om, hvad der sker, når lossepladserne er fulde

Hvor bliver affaldet af?

Inden affaldet sendes til deponering, sørger håndteringsvirksomhederne for, at det er sorteret. Biologisk nedbrydeligt affald kan omdannes til kompost og bruges som organisk plantegødning. Det hjælper ikke kun med at fremme plantevæksten, men er også nyttigt, hvis man gerne vil have en have.

Ikke-bionedbrydelige materialer, der kan udskilles, er metal, papir osv. Nogle materialer som glasflasker kan genbruges, mens andre materialer, der indeholder kemikalier, håndteres med forsigtighed. Noget medicinsk affald vil sandsynligvis blive brændt for at undgå forurening. Alt andet, der ikke kan håndteres, sendes til lossepladsen.

Er lossepladser nok?

Da folk producerer mere affald end nogensinde før, er lossepladserne simpelthen ikke nok til at rumme alt dette. De er trods alt begrænsede rum, som til sidst bliver fyldt op. Dette bliver et større problem for udviklingslandene, da de har en mindre landmasse. På grund af begrænsningerne er de nødt til at ty til andre kreative måder at fjerne affaldet på.

Hvad er andre alternativer end deponeringsanlæg?

1. Brænding:

Når lossepladserne er fulde, er afbrænding af overskydende affald en populær form for bortskaffelse, især i udviklingslandene. Det giver imidlertid anledning til emissioner og giftstoffer, som er skadelige for mennesker og miljø. I andre lande omdannes afbrænding af affald til nyttig energi.

2. Genbrug:

Før det ender på lossepladsen, kan materialer som træ, glas og papir (der er flere!) genbruges og genanvendes. Det reducerer drastisk aftrykket på miljøet, når man tænker på, at de er lavet af råmaterialer og den energi, der bruges til at fremstille dem. 

3: Kompostering:

Ved omhyggelig adskillelse kan bionedbrydeligt affald omdannes til fremragende kompost. Den naturlige nedbrydningsproces forvandler affald til plantegødning, når den udføres korrekt. Det kan bruges til at dyrke flere økologiske frugter eller grøntsager.

Lossepladser er til stor gavn for både mennesker og miljø. Vi skal tage hensyn til, at de er det perfekte sted til opbevaring af affald. Men i et vist omfang bliver lossepladserne dog ret let fyldt op. På vores side kan vi hver især bremse processen ved at gøre vores del ved at ændre vores vaner, når det gælder bortskaffelse af affald. Det vil sige at anvende de 3 R'er - reducere, genbruge og genanvende.