Hvorfor tager det så lang tid for biologisk nedbrydeligt deponiaffald at blive nedbrudt?

Det forventes, at det tager 100 år for en gennemsnitlig losseplads at nedbryde det biologisk nedbrydelige affald, der deponeres på den. Det betyder, at en person i løbet af sit liv kan bidrage med op til 40 pund affald eller mere, hvis vedkommende bor i et byområde. Men hvorfor tager det så lang tid for bionedbrydeligt affald at blive nedbrudt? Læs videre og udforsk nogle af de vigtigste faktorer, der kan spille ind.

Forskellige typer affald ophobes på lossepladser. Hvert stykke affald nedbrydes på sin egen tid, så selv om en del af affaldet på lossepladsen faktisk er nedbrudt, kan man ikke se det.

Desuden betyder verdens voksende befolkning, at lossepladserne bliver mere fyldte end nogensinde før. Manglen på ilt og UV-stråler, der er nødvendige for at nedbryde biologisk nedbrydeligt affald, gør det endnu sværere for alle disse ting at blive nedbrudt.

Lossepladserne er for fulde.

I vores hjem er det kun naturligt, at vi samler mere affald, når vi er flere, der bor der. Det er også tilfældet på vores lossepladser i dag. Der er simpelthen for meget skrammel på lossepladserne, som venter på at blive nedbrudt. 

Fordi vores affald bliver ved med at hobe sig op, har lossepladserne nu minimal eller slet ingen plads til at få luft ind. Selv om der findes en anaerob nedbrydning, dvs. nedbrydning af affald uden hjælp fra ilt, er denne proces langsommere og kan endda hæmme hele nedbrydningsfasen i sig selv. 

Moderne deponeringsanlæg er også meget kompakte. Det betyder blot, at de ikke kun er frataget ilt, men også jord. Der er brug for både ilt og bakterier for at sikre en effektiv nedbrydningsfacilitet. I mangel af de to kan det tage lang tid at nedbryde selv det mest bionedbrydelige affald.

Der er blevet behandlet en del biologisk nedbrydeligt affald.

Dette er også en af årsagerne til, at en stor procentdel af det biologisk nedbrydelige affald er længere tid om at blive nedbrudt. Et naturprodukt er kun bionedbrydeligt, hvis det forbliver i sin oprindelige form. Desværre kræver den moderne tid, at de fleste organiske produkter skal forarbejdes, så de holder længere, hvilket gør det næsten umuligt at genanvende og fuldstændigt nedbryde dem.

Petroleum ville f.eks. let være blevet nedbrudt til råolie efter brug. Men fordi det bliver formet til plastik, bliver det ikke biologisk nedbrydeligt. Dette sker også med andre organiske materialer. 

Når de er blevet behandlet, kan mikrober og enzymer ikke længere genkende den elementære sammensætning af dette affald, der engang var let at nedbryde. Dette bidrager til problemet med overfyldte lossepladser, da affaldet bliver ved med at hobe sig op uden at blive nedbrudt.

Folk tror, at de vælger det mindste onde, når de f.eks. vælger at gå væk fra plastik og bruger papir, uden at vide, at der også er en stor mulighed for, at papiret vil forblive i sin form selv efter 50 år. 

Undersøgelser viser, at aviser på lossepladser stadig kan læses efter 40 år, og at nogle bøffer stadig har kød på knoglerne efter 20 år. Sådanne opdagelser viser blot, at selv biologisk nedbrydeligt affald stadig er et problem sammen med plastik og andet affald, der slet ikke nedbrydes.

Moderne design og teknologi kan forbedre nedbrydningsprocessen på lossepladser.

Et stigende antal deponeringsanlæg forsøger langsomt at modernisere deres systemer for at gøre dem mere befordrende for en hurtigere nedbrydning af affaldet. De injicerer nu vand, mikrober og ilt for at fremme processen og fremskynde den biologiske nedbrydning.

Det ville være ideelt, hvis alle lossepladser snart ville følge trop. Men de omkostninger, der er forbundet med at udvikle systemet, gør det usandsynligt mange steder. Det er en meget dyr opgradering sammen med andre udviklinger som f.eks. adskillelse af madrester fra andet affald.

Løsningen er stadig affaldsreduktion.

At bruge mindre plastik kan ikke helt løse vores problemer problemet med affaldsbortskaffelse og mangel på deponeringsanlæg. Selv papir ender på lossepladserne og kan ikke nedbrydes så hurtigt, som vi forventer det. 

Den bedste måde at sikre, at vi ikke bidrager til affaldsproblemerne, er ved at reducere det affald, vi producerer, fuldstændigt. Der er mange ting, vi kan gøre for at hjælpe os med at løse problemerne med det voksende affald, der ophobes:

• Genbrug så meget som muligt. I stedet for at vælge papirkopper frem for plastik, gør det bedre ved altid at medbringe en genanvendelig drikkedunk. Glas- og metalbægre er gode valg og holder også længe.
• Genbrug dit affald. Ved at genanvende en del af dit affald kan du give mere plads på lossepladserne, så nedbrydningen kan fremskyndes. Du kan starte med de små ting, f.eks. ved at forsøge at genbruge papiraffald.
• Undersøg, om du kan lave din egen kompostgrav derhjemme. En stor del af det affald, vi producerer hver dag, kunne gøre det godt i en kompost. Madrester, frugt- og grøntsagsskaller og tørrede blade har det bedre i en grube end på lossepladsen. Har du ikke en baghave? Du kan prøve at lave en improviseret grube ved hjælp af en skraldespand. Følg blot de sædvanlige anvisninger for at bygge en, som du ville gøre det udenfor.

Almindelige spørgsmål om bionedbrydeligt deponeringsaffald 

Hvor lang tid tager det at nedbryde et lossepladsanlæg?

I gennemsnit forventes bionedbrydelige deponeringsanlæg at være fuldstændigt nedbrudt på mellem to og seks uger. Dette varierer afhængigt af affaldsmængden i deponeringsanlægget, om der kommer luft ind, og om affaldet er korrekt sorteret.

Vil en biologisk nedbrydelig polymer blive nedbrudt på en losseplads?

Ja, der findes biologisk nedbrydelige polymerer, også kaldet bioplast. Selv om de er mærket bionedbrydelige, nedbrydes de ikke så hurtigt. De nedbrydes først ordentligt, når de udsættes for sollys, da UV-stråler nedbryder molekylpartiklerne og nedbryder dem.

Nedbrydes bionedbrydelige kopper på lossepladsen?

Det hele afhænger af, hvordan disse kopper er blevet behandlet. Hvis de udelukkende er lavet af papir, er der stor sandsynlighed for, at de går i stykker. Det skal dog også bemærkes, at nedbrydningsprocessen også afhænger af deponeringens tilstand. I fravær af fugt og bakterier ville selv et tyndt ark papir tage længere tid at nedbryde.

Der er mange ting, der skal forbedres, for at bionedbrydeligt affald kan nedbrydes hurtigere på lossepladserne. Hvis man sørger for, at der både er ilt og bakterier til stede i anlægget, hvis man adskiller affaldet efter type, og hvis man har større deponeringsanlæg for at undgå overfyldte pladser, vil det alt sammen hjælpe deponeringsanlæggene til at nedbryde affaldet mere effektivt.